Børn balancerer på en mur under en parkourcamp i Kolding

Parkour, fællesskab
og bevægelsesglæde

Feriecamps for børn og unge fra 8 til 15 år.

“Det er et af de mest støttende fællesskaber, jeg kender til og er en del af.”

Ava, barn

“Der er ingen forventninger til, hvordan du skal være eller se ud.”

Anna, barn

“Det var mega fedt, alle kunne følge med uanset alder og niveau.”

Albert, barn

“Jakob kombinerer sin passion for parkour med pædagogik og kan tilpasse træningen til alle indlæringstyper.”

Max, træner

“Søde og rare instruktører. Campen var planlagt godt med god variation af leg og øvelser, og der var styr på, at børnene kunne være indenfor fx ved regnvejr. Jeg fik en glad dreng med hjem hver dag, der havde haft en god dag.”

Forældre, Odense

“Det var helt trygt at aflevere mit barn, og han følte sig tryg ved de voksne.”

Forælder, Odense

“Det er en fornøjelse, når I er så engagerede og tilbyder drengene nogle virkelig fede oplevelser. I er nogle fantastiske forbilleder og inspirerer vores barn rigtig meget.”

Forælder, Kolding

“Mit barn var stolt over sin egen indsats og resultater, godt hjulpet af jeres anerkendende måde at være på.”

Forælder, Odense

“Imødekommende trænere, og man kan mærke, at I har gjort det godt.”

Forælder, Odense

“Vi fik et glad barn hjem hver dag. Nye bekendtskaber og at se hans udvikling i parkour.”

Forælder, Kolding
UngOdense SkoletjenestenStorms PakhusBouldersMovement OdenseGAMEMagnus - Dej, mig & stenovnHouse of ConcreteJump'it Kolding TrampolinparkJumping Fun Odense

Hvad er Parkourskolen?

Parkourskolen holder camps i skolernes ferie for børn og unge fra 8 til 15 år, fyldt med leg, parkour, sjove oplevelser og en masse nye venner.

For os handler det ikke kun om parkour. Det handler om fællesskab, selvtillid, bevægelsesglæde og om at skabe oplevelser, som børn og unge kan tage med sig videre. Niveauet er underordnet, så længe glæden og nysgerrigheden er der.

Mød Parkourskolen

Holdet varmer op foran en høj betonvæg i Odense
Dreng gør klar til et præcisionsspring på betonblokke

Det skal dit barn have med

  • Træningstøj og sko til at være udenfor
  • Ekstra tøj, hvis vejret driller
  • Drikkedunk. Der er adgang til drikkevand
  • En stor madpakke og mellemmåltider
  • Solcreme og evt. medicin
  • Fortæl os gerne om særlige hensyn

Du kan tilkøbe frokostordning: en sandwich, snacks, frugt, en flaske vand og en sodavand hver dag.

Sådan ser en dag ud

En dag på camp er fuld af bevægelse, men der er også tid til pauser og til at lære hinanden at kende.

  1. MorgenVi siger velkommen og varmer op sammen.
  2. FormiddagParkour med spring, balance og nye tricks, tilpasset hvert barn.
  3. FrokostVi spiser sammen. Tag en stor madpakke med, eller køb frokostordningen.
  4. EftermiddagMere træning og leg, før vi runder dagen af og siger tak for i dag.
To drenge holder pause og spiser sammen på en betonrampe
Kontakt

Har du spørgsmål?

Skriv til os, så svarer vi hurtigst muligt. Du kan også skrive direkte til Daugaard@parkourskolen.dk eller ringe på 42 15 04 95.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan, hvem og hvornår?
Hvordan tilmelder jeg mit barn?

Vælg en camp under Tilmelding, udfyld formularen og betal med det samme. Du får en bekræftelse på mail, så snart betalingen er gennemført.

Hvor holdes campene?

Sommercampene holdes på Byens Ø i Odense. Efterårscampene holdes som weekendcamps i Odense og Kolding. Vintercampene holdes i Aalborg, og flere byer er på vej.

Hvem kan deltage?

Deltagerne skal som hovedregel være mellem 8 og 15 år. Eller være rigtig glade for parkour eller have en ven i aldersgruppen, som skal med.

Gør det noget, at mit barn ikke kan lave saltoer endnu?

Nej, slet ikke. Parkourskolen er stedet, hvor man kan mærke efter, om parkour er noget for en. Niveauet er underordnet, så længe glæden og nysgerrigheden er der.

Billet
Hvad koster det?

En 5-dages camp koster 1.550 kr. og en 3-dages camp 1.050 kr. pr. deltager. Frokostordning kan tilkøbes for 450 kr. til 5-dages camp og 250 kr. til 3-dages camp. Kan dit barn ikke være med alle dage, så spørg os om deltagelse på færre dage.

Hvornår åbner tilmeldingen?

Tilmeldingen til sommercamps åbner 1. marts og lukker, når der er fyldt op. Sent ude? Skriv til os, så ser vi, om vi kan finde en plads.

Kan jeg få refunderet min billet?

Køb af billetter er ikke omfattet af den almindelige fortrydelsesret (forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12). Vi vil dog gerne give den bedste oplevelse, så billetter kan afbestilles senest 30 dage før campstart. Læs mere i salgsbetingelserne.

Under Parkourskolen
Hvad hvis mit barn ikke kan deltage alle dagene?

Skal dit barn gå tidligere en eller flere dage eller er forhindret i at komme, giver du blot besked til instruktøren eller sender en sms til lederen. Nummeret får du sammen med det endelige program.

Hvad skal mit barn have med?

Træningstøj og sko til at være udenfor, ekstra tøj hvis vejret driller, drikkedunk og en STOR madpakke. Vi er aktive hele dagen. Husk også solcreme og evt. medicin, og fortæl os gerne om særlige hensyn.

Bliver der taget billeder?

Ja, vi tager billeder og video under campen. Vi bruger kun billeder af dit barn på hjemmesiden og sociale medier, hvis du har sagt ja til det i tilmeldingen.

Efter Parkourskolen
Hvor kan jeg se billederne?

Billederne lægges op hurtigst muligt i galleriet her på siden.

Alle spørgsmål og svar

Fra efterårscampen 2026

Se alle billeder
Barn hopper ned fra en kasse i sandet To børn laver akrobatik sammen i sandet Børn hænger og klatrer i stativet over sandet Dreng balancerer på en stolpe ved stativet Børn springer mellem betonmure i parkourparken Barn laver akrobatik med en instruktør i sandet To børn holder pause på en kasse og snakker Barn svinger sig over stangen ved kasserne